Efter endt barsel og tilbage på jobbet var jeg hver morgen utilfreds med min garderobe – min krop havde forandret sig efter graviditeten, og jeg følte at mit tøj ikke sad godt. Jeg vidste, at overskud til at ændre på kroppens ”mangler” var urealistisk, og løsningen blev at se på tøjet i stedet, hvorfor jeg søgte på internettet efter en stylist.

Første forsøg var gratis rådgivning hos Magasins personal shopper, hvilket var en fornøjelse og jeg købte da også tøj for nogle tusind kroner. Men hjemme stod jeg stadig med en garderobe, som ikke passede, og heller ikke passede med det nyindkøbte. Der måtte et helhedstjek til for at det skulle virke.

Via endnu en Google søgning fandt jeg frem til Christinas firma CLP Stylecoach, som tilbød hjemmebesøg og garderobetjek. Christina sendte mig et spørgeskema til besvarelse, inden vi mødtes, og havde også givet mig instrukser om at tage mit tøj, fodtøj, tasker og accessories frem, så vores dialog kunne tage udgangspunkt i den garderobe, jeg allerede havde.

De to timer, som Christina og jeg havde aftalt, gik hurtigt. Christina lagde ud med at fortælle om de forskellige stilkerner, og hvilken hun ud fra min besvarelse af spørgeskemaet mente jeg tilhørte. Herefter var det af og på med tøj, og granskning af hvad der klædte min ”nye”
krop, og hvad der måtte ud. Desuden fik jeg tips til hvad jeg kunne investere i til at opdatere og supplere min garderobe.

Jeg har altid været en kritisk shopper, men efter Christinas garderobetjek er jeg mere bevidst om, hvilke ting der klæder mig og hvad jeg mangler i garderoben – jeg har fået et look at sigte efter.
Det er på sin vis sværere at købe tøj nu, fordi jeg skal have noget helt bestemt. Jeg køber tøj og tilbehør for nogenlunde det samme beløb som før garderobetjekket, men pengene går til færre, mere holdbare køb
– og jeg har kun en enkelt ”måske”-ting hængende i skabet nu, hvor der tidligere kunne være 10 af slagsen, som jeg aldrig gik med (nogle stadig med prismærke).

For mig var det investeringen værd at få dette garderobetjek – Konkret sparede jeg med det samme de par tusinde kroner fra købet i Magasin, idet det hele røg retur. Garderobetjekket var selvforkælelse og har givet mig en fornyet selvtillid omkring min påklædning – det er ulig så meget bedre en end den frustration over ikke at have noget at tage på selv om skabet bugner med tøj.

Mai-Britt Bonde